Persondatapolitik
Hvem er dataansvarlig
Møllegaard Auto, Skelbyvej 114, 4171 Glumsø, CVR 45204391. Du kan altid ringe på 28 44 93 86.
Hvad vi gemmer
Sender du bookingformularen, gemmer vi det du selv skriver: navn, telefonnummer, oplysninger om bilen og din besked. Vi bruger det udelukkende til at kontakte dig om din henvendelse og til at udføre arbejdet. Vi sælger ikke oplysninger videre, og vi bruger dem ikke til markedsføring.
Cookies
Denne hjemmeside bruger cookies fra Google Ads, men kun hvis du siger ja i cookiebanneret. De bruges til at måle, om vores annoncer på Google fører til at nogen ringer eller booker tid. Google modtager i den forbindelse oplysninger om dit besøg, blandt andet din IP-adresse og hvilke sider du ser. Siger du nej, bliver der ikke sat nogen af dem.
Vi bruger desuden et cookiefrit statistikværktøj (Cloudflare Web Analytics), som tæller hvor mange der besøger siden, hvilke sider de ser, hvilket land de kommer fra, og om de er kommet hertil via et link et andet sted. Det gemmer ingenting på din computer eller telefon, og det kan ikke se hvem du er.
Herunder kan du se hvilke cookies siden bruger, og til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage.
Hvor længe
Henvendelser gemmes så længe det er nødvendigt for at behandle sagen og opfylde bogføringsloven. Beder du os slette dine oplysninger, gør vi det, medmindre vi er forpligtet til at gemme dem.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger vi har om dig, få rettet forkerte oplysninger og få dem slettet. Kontakt os på telefon, så ordner vi det. Du kan klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.